Netmedier

Månedens film: Moderne tider

Kropslig komik og arbejdslivskritik går hånd i hånd i Charlie Chaplins "Moderne tider". Se den for 0 point på Filmstriben i september.

Af biblioteket

Tags

Til unge
chaplin på en fabrik
Foto: Filmstriben

Charlie Chaplins "Moderne tider" er fra 1936, men den er overraskende frisk og relevant. Chaplin spiller den lille vagabond, der prøver at klare sig i en verden fyldt med fabrikker, maskiner, stress og chefer, der helst vil have mennesker til at arbejde som robotter.

Komik og kritik

Man skal selvfølgelig lige vænne sig til, at filmen er næsten uden dialog og ser meget gammel ud, men giver man den en chance, er der masser at grine af.

Filmen er både virkelig sjov og lidt trist, og Chaplins fysiske komik holder stadig. Især scenerne på fabrikken er virkelig godt skruet sammen og ret skarpe i deres kritik af arbejdslivet og jagten på effektivitet.

Se den på Filmstriben

I september er "Moderne tider" månedens film på Filmstriben, og den kan derfor ses for 0 point, så der er egentlig ikke nogen undskyldning for ikke at give den en chance og lade sig rive med af Chaplins unikke talent.

chaplin på et stort tandhjul
Foto fra Filmstriben